Aug 012017
 

Nar-sus fodgænger

Jeg ventede ved et rødt trafiklys i et trafikeret vejkryds i centrum af München. Lyset blev grønt, og da jeg var den forreste bil i min bane, startede jeg hurtigt. Da jeg drejede mit hovedet til højre, stod der pludselig ud af den blå luft en mand med lange blonde krøller, et hageskæg og et overskæg og klare blå øjne, iklædt en hvid kappe. Han holdt en lang stang eller pind i sin hånd, og han så ud til at være fast besluttet på at krydse gaden uden at tage sig i agt for trafikken. Jeg havde ikke lagt mærke til ham dengang, da jeg ventede ved det røde lys, og da jeg så ham, blev jeg først overrasket, fordi jeg indså, at jeg kunne have ramt ham. Pludselig fik jeg det temmelig dårligt, for havde jeg bare set ham noget før, kunne jeg have ladet ham passere, og samtidig blev jeg chokeret, og da mine øjne mødte hans, kunne jeg kun tænke på ordet: “Jesus”. Jeg ønskede at stoppe op og lade ham passere, men det var for sent. Han stod allerede ved min bildør, og der var mange biler lige bag mig.

Alt dette skete i et splitsekund, men på samme tid var det for mig, som om det foregik i slow motion. Da jeg var kommet mig fra det pludselige i hele situationen og kiggede i mit bakspejl, havde han allerede krydset gaden. Dette overraskede mig igen, for jeg hørte intet dytteri og ingen skrigende bremser, og der var virkelig mange biler, der rasede lige efter mig i dette meget trafikerede vejkryds med tre baner. Jeg ønskede at vende om, for at kigge efter ham, men jeg kunne ikke foretage en u-vending lige der, og jeg troede, at han ville være forsvundet. Han havde et meget bestemt udsende, og et trist, fortabt udtryk. Han passede ikke der. Han lignede nøjagtigt de velkendte billeder af Jesus. Da jeg kom hjem, fortalte jeg for sjov min mand, at jeg havde set. Han grinede bare. München er en normal kosmopolitisk by, og der er uden tvivl ikke mangel på besynderligheder.

Jeg afviste næsten det hele som værende endnu en besynderlig person, der tilfældigvis ville krydse min sti; ikke desto mindre har jeg alligevel en meget mærkelig fornemmelse ved det, specielt fordi det hele lod til at gå i slow motion for mig. Jeg er muslim, og sådanne tror på Jesus’ tilbagekomst til denne verden. Denne episode foregik omkring begyndelsen af maj 1997.

Jeg tror ikke, at jeg kan tro på nogen som helst, der ville sige, at det var Jesus, som jeg så, alligevel kunne jeg ikke modstå at skrive dette brev.

Sorry, the comment form is closed at this time.