Multimedia

 

Videnskab og intelligens

Af George Adamski

indexHvis vi tror på en Skaber, som har skabt mennesket, må vi også tro, at denne Skaber har intelligens og ressourcer nok til at sørge for menneskets velbefindende. Der findes kun en plausibel konklusion, hvilket er at bag alting, koordinerende alting, forenende alting, er der en Magt, der er alvidende – alt er smukt, uforanderligt, og hverken fødsel eller død eksisterer. Originalitet, bevidsthed, spontanitet og vilje springer frem undervejs i menneskets oplevelser og gør det umuligt at fastholde et begrænset syn på livet. 

Vore religioner med deres halvguder er (blevet til) intet andet end forskellige rastepladser for sindet – hvor det trætte menneske overnatter på sin rejse fra den yderste periferi af selvet og frem til den indre bevidsthed om Hans Vilje, og på morgendagen for en større vision med evighedens dugdråber på erfaringens græsstrå erkender mennesket sit guddommelige jeg.

Vore synspunkter indfinder sig, efterhånden som vi har brug for dem, og de forbliver, mens vi behøver dem, for til sidst at drukne i en større erkendelse af virkeligheden. 

Vi er skabt, er det blevet fortalt os, lig den evige Fader, i Hans billede. Vi fornemmer en guddommelighed inden i os, Gud skjult i det indre af vor bevidsthed, som vi næppe er trængt igennem, en enhed med helheden.

Det intuitive fakultet, som vi gør brug af for at afdække realiteten, er bevis for, at denne realitet altid er til stede inde i os. Det har ingen betydning, om vi når til denne erkendelse gennem videnskabens induktive proces eller ad åbenbaringens deduktive vej. 

Et søgende menneskes første formål er at forstå livet – erkendelsens vej står åben for alle. Mennesket må erkende sine menneskelige muligheder og det vidunderlige i den iboende styrke: At der dybt inde i det er liv og energi, at kraften er evig og ikke stammer fra mennesket, men er en gave fra den Kosmiske Intelligens.